handler i bund og grund

handler i bund og grund

Vi lever i et evalueringssamfund. At evaluere handler i bund og grund om at værdisætte ting. At spørge, hvilken værdi noget har og giver brugerne. Det er imidlertid ikke alting, der er værd at evaluere, ligesom at der er mange værdifulde ting, som aldrig bliver evalueret.

I Slots- og Kulturstyrelsen er vi overbevist om, at evalueringen af de danske museers brugere er værdifuld. Værdifuld på nationalt plan for det samlede museumsvæsen og værdifuld på lokalt plan for det enkelte museum.

Den nationale brugerundersøgelse blev påbegyndt i 2009 og har i år 10-års jubilæum. Den udsprang af Udredningen om museernes formidling (2006), hvor repræsentanter fra museerne anbefalede landsdækkende, sammenlignelige publikumsundersøgelser med henblik på at styrke museernes brugerkendskab.

I dag er brugerundersøgelsen et strategisk og praksisrelateret redskab, som understøtter museernes faglige udvikling. Den giver et godt indblik i, hvem museumsbrugerne er, hvordan de vurderer deres museumsbesøg, og hvad der motiverer dem.

Den viden skal vi bruge til noget. For den muliggør udviklingen af målrettede formidlingsinitiativer for det enkelte museum. Den muliggør sammenligning på tværs af museumssektoren. Og den muliggør en unik, historisk forståelse af det danske museumsvæsens udvikling i relation til vores samfund. For museerne er brugerundersøgelsen et ledelsesværktøj til at sikre, at museet når de brugergrupper, de ønsker med deres udstillinger.

Ikke-brugerundersøgelse
I en længere årrække har besøgstallene på de danske museer været stigende, men brugerundersøgelsen viser også, at karakteristikken af museets brugere overordnet er den samme. Det er fortsat en uddannet kvinde i halvtredserne. Ligesom det også fortsat er en social ting at gå på museum. Kun 8 pct. går på museum alene. Derfor har vi i år et særskilt fokus på ikke-brugerne. Ikke-brugerne har tidligere været i fokus, men for 2018 er deres profil, vurderinger af og motivationer for museumsbesøg undersøgt indgående med særligt fokus på de kortuddannede ikke-brugere.

Hvad er deres oplevelser? Hvilke barrierer står i vejen for at gå på museum? Og hvilke ting kunne gøre, at de ville besøge museerne oftere? Det er opsigtsvækkende læsning, som fordrer nye diskussioner af museernes relevans for hele den danske befolkning. Hverken bruger- eller ikke-brugerundersøgelsen giver dog alle svar. Svarene skal vi finde sammen. Ikke desto mindre udgør de et væsentligt fundament for at forstå og værdsætte museernes aktuelle og potentielle brugere. Et fundament vi bliver nødt til at forholde os til, så museerne fortsat er relevante og efterspurgte.

57 Comments

Post A Reply to נערות ליווי תל אביב Cancel Reply