sætter i år også fokus

sætter i år også fokus

Høj vurdering af museumsoplevelsen blandt brugerne
Brugerne vurderer museumsoplevelsen særdeles positivt. På en skala fra 1 til 10 vurderer brugerne samlet set museumsoplevelsen til 8,6, hvilket er på niveau med 2017. Dertil er 63% af brugerne ambassadører, der vil anbefale museet til venner og familie. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museerne. Ligeledes vurderer kvinder museerne mere positivt end mænd, ligesom højtuddannede giver en mere positiv vurdering end kortuddannede.

De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest, er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imødekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder, brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.

Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af museets kerneydelser, som har størst betydning for brugernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne, desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget. Samme tendens var gældende i 2017.

Museer er vigtige, men mindre relevante for ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som danskere, som ikke har været på et dansk museum de seneste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad museerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere dem som deres brugere.

50% af danskerne har ikke været på museum det seneste år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af museer. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Den største andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.

Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i samfundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-brugerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede ikke-brugere.

Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske museer har de grundlæggende en positiv opfattelse af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt og spændende. Barriererne for brug af museer er, at ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kendskab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.

252 Comments

Post A Reply to RodneyMed Cancel Reply