såkaldte træbeskyttelser

såkaldte træbeskyttelser

Pigmenter Maling består i princippet kun af to ingredienser: Et limstof og et farvestof – i malerfaget kaldet et bindemiddel og et pigment. I praksis indeholder bindemidlet ofte et fortyndings- eller opløsningsmiddel, f.eks. vand eller terpentin, og pigmenterne indeholder altid forskellige fyldstoffer, typisk kridt eller ler (kaolin). Pigmenternes rolle er dels at give farve til malingen, dels, som det vigtigste, at etablere et dækkende og beskyttende lag, selve malingsfilmen. Det kan lade sig gøre fordi pigmenterne består af små, uopløselige mineralske korn. I de ikke-dækkende, såkaldte træbeskyttelser, benyttes en anden slags farvestoffer, de såkaldte anilinfarver, der opløser sig i produktets opløsningsmidler, vand eller terpentin. 

Bindemidlernes rolle er at ”lime” pigmenterne sammen og ”lime” malingen fast til bunden. Da både pigmenterne og bindemidlerne er selvstændige kemiske stoffer, sker der i mange tilfælde en kemisk reaktion, der påvirker malingens egenskaber såsom hærdetid, diffusionstæthed, hårdhed, m.v. Dette gælder specielt linoliemaling, der hærder ved en kemisk proces. Det betyder, at der for linoliemalings vedkommende er temmelig stor forskel på en rød og en grøn malings egenskaber. 

33 Comments

Post A Reply to sportsbetting ag app Cancel Reply