på kommunikation Den digitale

på kommunikation Den digitale

Men selve betegnelsen ’interaktion’ kan dog tillægges forskellige perspektiver og betydninger, som er medvirkende til at gøre interaktionsparadigmet til en nuanceret og kompleks tilgang, der ikke lader sig rammesætte helt så klart som transmissionsparadigmet. Jeg vil kort introducere kommunikationsforskeren James W. Careys kulturelle perspektiv på kommunikation Den digitale generation på museum 34 for at udfolde interaktionsbegrebet på et makroniveau og herefter udfolde interaktionsbegrebet på et mere teoretisk mikroniveau ved hjælp af professor i Interaktive Medier Jens F. Jensen. 4.2.3 KOMMUNIKATION I ET KULTURELT OG MUSEOLOGISK PERSPEKTIV James W. Carey var en af de første til at udfordre transmissionstilgangen ved at konkretisere kommunikationsforskningen i forhold til aspekter vedrørende vores sociale liv (Munson, E. S. & Warren C. A., 1997, p.x; McQuail, D. & Windahl, S.1982, p.54). Carey ser vores måder at kommunikere på som kulturelle manifestationer og her bruger han det religiøse ritual som det metafiske forbillede. Han skelner således mellem kommunikation som transmission og kommunikation som ritual og ser i et historisk perspektiv på, hvordan begge kommunikationsformer konkret har manifesteret sig i vores kulturelle og ideologiske ritualer. Historisk har transmissionstilgangen været den mest udbredte i den vestlige verdens industrikultur, hvor begreber som at meddele, at sende, at transmittere, at videregive information til andre har været definerende for betydningen (Carey, J.W., 2009, p.12). Tilgangens transmissionsmetafor bygger på transport over geografiske afstande – som Carey beskriver, blev transport af varer, mennesker eller information set som identiske processer i det 19. århundrede og blev derfor alle kategoriserede som ’kommunikation’. Formålet med kommunikation var at kunne transmittere signaler eller beskeder på kontrolleret vis over afstande, og denne kommunikationsforståelse er ifølge Carey så dybt forankret i den vestlige verdens tankegang, at den er vanskelig at ændre på i det konkrete liv (Op.cit. p.12-13).

Carey anvender det religiøse ritual som metaforisk forbillede for at illustrere forskellen på de to kommunikationsforståelser, der har præget den vestlige verden; hvor det religiøse formål i et transmissionsperspektiv har været prædiken, formaninger og spredningen af religiøse budskaber, findes formålet i det rituelle perspektiv i fællesskabets bønner, ceremonier og salmesange (Ibid.). Ifølge Carey er kommunikation selve grundstenen i vores fællesskab som mennesker – gennem kommunikation skaber vi vores virkelighed – og denne virkelighed har vi mennesker gennem tiden skabt ved at dyrke fællesskabet gennem eksempelvis religiøse ritualer og ceremonier. Derfor skal kommunikation ifølge Carey forstås i forhold til ordets oprindelige identitet ”communis” ”communicare”, så betydningen bliver forbundet med begreber som ”sharing, participation, association, fellowship and the possession of a common faith”. Carey anskuer kommunikation som en symbolsk proces, hvori virkeligheden skabes, vedligeholdes og transformeres.

No Comments

Post A Comment