beskrevet i

beskrevet i

en forholdsvis lille bygning med 535 m2 udstillingslokaler, hvor de permanente udstillinger skildrer
fotografiapparatets over 160 år lange historie beskrevet i 10 års perioder, samt panoramafotografier,
holografier og originale billeder af H.C. Andersen. Der foreligger ikke en konkret handlingsplan, men
museet arbejder løbende ud fra en række vedtægter:
 Museet skal søge, dels gennem permanente og dels gennem skiftende billedudstillinger at vise
såvel ældre som nyere fotografiske frembringelser.

 Museet bør i denne forbindelse søge at tilvejebringe en permanent samling af fotografiske bil-
leder af enhver art og omfatte enhver fremstillingsteknik.

 Museet skal på en anskuelig og levende måde søge at udbrede kendskabet til fotografering,
dels gennem permanente udstillinger og dels gennem vandreudstillinger, som tilbydes museer,
kommuner og andre interesserede.
 Museet vil stå til rådighed og bistå ved forsknings og oplysningsvirksomhed.
 Museet vil kunne afholde foredrag og kurser og i denne forbindelse udnytte sine samlinger af
museumsgenstande, illustrationer, litteratur, film m.v.
 Museet vil samarbejde med andre lignende institutioner såvel i indland som i udland.
7.2.3 HVORDAN KAN DANMARKS FOTOMUSEUMS NUVÆRENDE KOMMUNIKATION STYRKES GENNEM
IKT?

Museet har succes med at kommunikere til kernebrugerne dels gennem mund-til-mund kommunikati-
on og dels gennem brochurer, som er placeret rundt omkring på turistbureauer og andre museer i

Danmark. Hjemmesiden er en vigtig kommunikationskanal til især turister og til den digitale generati-
on, som dog må siges at være museets mest underrepræsenterede brugergruppe i dag. Hvis museet

skal klare de informationsteknologiske udfordringer, må museet prioritere sin kommunikation, så
besøgstallet ikke svinder ind i takt med, at kernegruppen bliver ældre – der må altså nye brugere til.
Disse stammer måske fra en generation, hvor familiefotografier lige så vel kan findes på computeren
som i fotoalbums i reolen. Det er omvendt også en generation, som fotograferer mere end tidligere
generationer via deres mobiltelefoner, som de også bruger til at udveksle billeder med deres venner

og bekendte. Det er ligeledes en generation, der er vant til at kunne se verden i mindste detaljer gen-
nem satellitfotos – fra Afrika til deres eget hus – og som er vant til at kunne søge i billeddatabaser som

Google og Flickr. Selvom generationen snart ikke kan huske analoge kameraer, følger der også mange
nye muligheder med generationens internetvaner, interesser og kompetencer, som museet vil kunne

udnytte. Jeg vil nu i første omgang give nogle løsningsforslag til, hvordan kommunikationen på muse-
ets hjemmeside kan målrettes den digitale generation og efterfølgende hvilke IKT-midler, man vil

kunne bruge til at målrette oplevelserne med.

No Comments

Post A Comment