24 dec rundt i museerne
Podcasts er så småt begyndt i at erstatte museernes traditionelle audioguides, som de besøgende kan
lytte til på deres tur rundt i museerne. Begge dele har dog været mere benyttet i udenlandske museer
end i de danske. Da museumsbesøget ofte er socialt, er det ikke en fordel at man går med hver sit
headset på og lytter. Desuden er audioguides ofte struktureret omkring et bestemt forløb gennem mu-
seernes samlinger. Man må imidlertid forvente, at den digitale generation gerne selv vil kunne kontrol-
lere, organisere og behovstilpasse, og derfor kan podcasts være bedre egnede. De kan lyttes til fra mu-
seets hjemmeside eller fra håndholdte enheder i museet. Fordelen ved de fleste podcasts er, at de ofte
er korte, og som regel vil man kunne stoppe og spole frem og tilbage i dem fra eksempelvis en smart-
phone. Kunstmuseet Arken har udviklet en række podcasts, såkaldte ARKcasts, hvor brugerne kan
vælge mellem ”audiowalks” til særudstillinger eller podcasts om kunstnere eller udstillinger fortalt af
museets ansatte eller af børn.
Ligesom Holstebro Museum fungerer brochuremuseet heller ikke her til at kommunikere til den digi-
tale generation eller til at tiltrække den til at benytte museets oplevelser og tilbud. Selv for museets
kernebrugere er tilbuddene og aktiviteterne gemt for langt væk til at friste dem til at komme igen. Jeg
vil nu komme med nogle løsningsforslag til, hvordan museet vil kunne ændre deres lidt støvede og
statiske profil til et mere levende og inddragende museum ved at anvende IKT.
7.2.4 IKT SOM MIDDEL TIL AT MÅLRETTE KOMMUNIKATION OG MUSEUMSOPLEVELSER
Da Danmarks Fotomuseum beskæftiger sig med visuel kommunikation i både teknisk forstand gen-
nem fotografiapparaterne og i mere kunstnerisk forstand gennem fotografier, burde det kunne lade sig
gøre at finde muligheder i teknologideterminismen. Måske kan digitaliseringen og den digitale genera-
tion netop give museet en fornyet værdi og relevans. Den digitale generation har en anden viden og
nogle andre kompetencer end dens forældre og bedsteforældre og omvendt. I Fotomuseets tilfælde ser
jeg dette som en fordel – som Tapscott og Prensky synes jeg, at museet skal tage ved lære af generatio-
nens innovative, igangsættende, deltagende og teknologibårne adfærd og kommunikation. Jeg vil fore-
slå, at museet benytter Flickr, blogs og opretter en Facebookprofil. Jeg vil her fokusere på Flickr og
blogs, da formålet med Facebook er det samme som ved Holstebro Museum, nemlig at kommunikere
der, hvor brugerne befinder sig.
Flickr
Som nævnt tidligere er Flickr et verdensomspændende online ”fotoalbum”. Billedet nedenfor har jeg
fundet ved at søge på ”Kolding” – her ser man et billede fra Kolding, man får på et kort vist præcist
influencersginewuld
Posted at 09:11h, 03 januarThank you for the good writeup It in fact was a amusement account it Look advanced to far added agreeable from you However how could we communicate