hus og have samt mad

04 jul hus og have samt mad

Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og sanseligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især TV og flm samt sport, men også for emner som bøger, musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres appel.

I kapitlet udfoldes fordelingen på de forskellige motivationstyper samt motivationstypernes baggrund og vurdering af museumsoplevelsen. På tværs af motivationstyperne gælder, at museumsbesøget indgår i en social sammenhæng. Nøjagtig ligesom i 2017 kommer 92% af brugerne sammen med andre, mens kun 8% besøger museet alene. Museumsbesøget er dermed en social oplevelse for langt de feste brugere.

Også i 2018 sætter undersøgelsen fokus på brugernes motivation og læringsadfærd – altså hvorfor brugerne kommer på museerne, og hvordan de bruger museerne. Motivation er beskrevet på tværs af brugere med bopæl i Danmark og udlandet.

Falks studier og forskning viser, at motivationen for et museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgende får ud af oplevelsen. Motivationen viser sig ved den rolle, som den enkelte museumsbruger påtager sig i den pågældende situation. Brugeren kan godt skifte motivationstype afhængigt af den sammenhæng, vedkommende besøger museet i. Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige typer med hver deres motivation og læringsadfærd, hvor hver bruger godt kan tilhøre fere motivationstyper. I det følgende udfoldes hver af motivationsfaktorerne og deres andel blandt brugerne på de danske museer. De respektive andele i 2018 ligger meget tæt op ad fordelingen i 2017

Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra brugere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i Danmark i løbet af 2018. Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vurdering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. lavere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræsentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlingstidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet, der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækkende billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser. En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resultaternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal. Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgsstedernes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en anden type af usikkerhed.

Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mellem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes afrunding. Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resultater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle, der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt. Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på de enkelte naturhistoriske museer.