på turistbureauer og andre

30 aug på turistbureauer og andre

Museet har succes med at kommunikere til kernebrugerne dels gennem mund-til-mund kommunikation og dels gennem brochurer, som er placeret rundt omkring på turistbureauer og andre museer i Danmark. Hjemmesiden er en vigtig kommunikationskanal til især turister og til den digitale generation, som dog må siges at være museets mest underrepræsenterede brugergruppe i dag. Hvis museet skal klare de informationsteknologiske udfordringer, må museet prioritere sin kommunikation, så besøgstallet ikke svinder ind i takt med, at kernegruppen bliver ældre – der må altså nye brugere til. Disse stammer måske fra en generation, hvor familiefotografier lige så vel kan findes på computeren som i fotoalbums i reolen. Det er omvendt også en generation, som fotograferer mere end tidligere generationer via deres mobiltelefoner, som de også bruger til at udveksle billeder med deres venner og bekendte. Det er ligeledes en generation, der er vant til at kunne se verden i mindste detaljer gennem satellitfotos – fra Afrika til deres eget hus – og som er vant til at kunne søge i billeddatabaser som Google og Flickr.

Selvom generationen snart ikke kan huske analoge kameraer, følger der også mange nye muligheder med generationens internetvaner, interesser og kompetencer, som museet vil kunne udnytte. Jeg vil nu i første omgang give nogle løsningsforslag til, hvordan kommunikationen på museets hjemmeside kan målrettes den digitale generation og efterfølgende hvilke IKT-midler, man vil kunne bruge til at målrette oplevelserne med. Den digitale generation på museum 79 Museets hjemmeside kan som tidligere nævnt karakteriseres som et brochuremuseum, der er baseret på en statisk transmittativ informerende kommunikationsform. Ligesom Holstebro Museum har Danmarks Fotomuseum et stort billede af museumsbygningen på forsiden. Her er de aktuelle udstillinger dog også placeret på forsiden med skiftende billeder fra udstillingen samt oplysninger om udstillingsperioden, hvilket fungerer som en god ”teaser”. Man kan dog ikke klikke sig videre ind på særudstillingen og læse uddybende informationer. Desværre viser manglen på museets ressourcer sig i og med at den aktuelle udstilling, der reklameres for på forsiden, ikke længere er aktuel – den nye udstilling kommenteres indtil videre kun under menupunktet ”Fotogalleri”, som åbenbart indeholder alle museets kommende udstillinger: http://www.fotomuseum.dk/ Det er væsentligt at kommunikere klart og tydeligt om, hvad man kan forvente at møde på museet nu og senere hen. Flere museer tilbyder at sende nyhedsbreve via e-mail til brugerne, hver gang museet har en ny aktivitet eller særudstilling.

På den måde kunne Fotomuseet sikre sig, at dets aktiviteter blev kommunikeret ud som en venlig påmindelse. Museets særudstillinger tiltrækker andre målgrupper end turister – de appellerer bredt til den danske befolkning, også uden for sæsonen. Derfor bør de være på forsiden og under en mere betegnende overskrift end ”Fotogalleri”. Der har været udstillinger af årets pressefotografier, fotografier af de meget anerkendte danske fotografer Kirsten Klein og Rigmor Mydtskov, udstillingen ”Skide godt, Egon!” med et specialopbygget filmstudie med kulisser og regi fra Olsen Banden-filmene i anledningen af Nordisk Films 100-års jubilæum, samt en udstilling for børn og unge med en tro genskabelse af TV-produktionen Snurre Snups Søndagsklub, udstillingen ”Real? – Hvad er virkelighed”, hvor samtidsfotografer udforskede temaet ”real”. Disse fremgår heller ikke af hjemmesiden. Selvom de ikke længere eksisterer, kan de vises på hjemmesiden for at give brugerne et indtryk af alle de spændende udstillinger, museet har haft – og gerne illustreret ved hjælp af billeder: Den digitale generation på museum 80 http://www.visitvest.dk/oversigt/kunst+og+kultur/museer/danmarks+fotomuseum Ligesom Holstebro Museum fungerer brochuremuseet heller ikke her til at kommunikere til den digitale generation eller til at tiltrække den til at benytte museets oplevelser og tilbud. Selv for museets kernebrugere er tilbuddene og aktiviteterne gemt for langt væk til at friste dem til at komme igen. Jeg vil nu komme med nogle løsningsforslag til, hvordan museet vil kunne ændre deres lidt støvede og statiske profil til et mere levende og inddragende museum ved at anvende IKT.