hvordan museet vil kunne skabe virtuelle

30 aug hvordan museet vil kunne skabe virtuelle

Med udgangspunkt i museets eksisterende indhold og profil vil jeg foreslå Facebook og blogs som sociale medier samt podcasts, som museet realistisk og forholdsvist nemt vil kunne udvikle. Derefter vil jeg komme med nogle perspektiveringer over, hvordan museet vil kunne skabe virtuelle oplevelser til sin hjemmeside baseret på de fire forskellige kommunikationsformer, som interaktionsbegrebet ifølge Jens F. Jensen kan udfolde, når kommunikationsmidlet er IKT. Facebook Som tidligere nævnt benytter 95 % af danskerne Facebook og som det fremgår af Kulturministeriets webbrugerundersøgelse, er ”relativt mange, som hverken bruger museer eller museernes hjemmesider, hyppige brugere af sociale medier som Facebook og Twitter. Museerne har derfor en oplagt mulighed for at engagere netop denne gruppe ved at være til stede de rigtige steder.” (Kulturarvsstyrelsen, 2010, p.18). Det vil derfor være oplagt for Holstebro Museum at oprette en profil på Facebook for at tiltrække nye brugere og for at markedsføre museets aktiviteter gennem en imødekommende formidling, der hvor brugerne befinder sig i forvejen – ligesom Brooklyn Museums Let Us Come to You-strategi. Da Facebook er et socialt medie, er der automatisk indbyggede interaktionsfunktionaliteter i form af ”Comments” og ”Like” og på profilens ”Wall” kan man ligeledes kommentere. Som det fremgår af en Facebookprofil nedenfor fra Brooklyn Museum, kan museet skrive lidt om sig selv som for eksempel åbningstider, adresse og om formålet med profilen, og derudover tilføje kommende aktiviteter i ”Events”-funktionen, som ses i nederste venstre hjørne.

Der også en indbygget viral markedsføringsfordel idet, at når medlemmerne ”liker”34 profilen (hvilket man gør, når man bliver medlem), vil det 34 De meget uformelle, fordanskede former “liker/liket” af Facebook-betegnelsen ”like” er efterhånden gledet ind i sproget (i hvert fald i den omtalte digitale generation), og anvendes her for anskuelighedens skyld. Den digitale generation på museum 73 fremgå af vedkommendes egen profil, hvor der typisk vil stå hvilken profil man har ”liket” samt et link til profilen. http://www.facebook.com/group.php?gid=2211294957 Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den konversationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle ”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum. Man kunne karakterisere interaktionen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og deler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at meningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skriver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2).

Der eksisterer ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op til transmittativ kommunikation. Den digitale generation på museum 74 Blogs Mit forslag til museet om at oprette blogs udspringer af en af museets egne tekster på hjemmesiden. Under menupunktet ”information” finder man et underpunkt, der hedder ”Bag kulissen”. Her bliver der i et uformelt hverdagssprog, som er typisk for blogs, beskrevet lidt løst og fast om, hvordan det er at drive et museum: “Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til tyveri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages. Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres, males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og som kulturtilbud.”