digitale generation

24 dec digitale generation

Jeg har gennem specialet udforsket de kommunikative relationer mellem museerne og den digitale
generation med IKT som kommunikationsmiddel. Svaret på min problemformulering centrerer sig om

et digitalt skel, hvor den digitale generation på den ene side har nogle forventninger til kommunikati-
onen med museerne, som ikke stemmer overens med museerne, der på den anden side er grundigt

forankrede i traditionelle kommunikationsmønstre. Udfordringen for museerne består i at slippe af-
senderrollen og lade brugerne være medproducenter. Mine to cases er typiske for et stort udsnit af

danske museumshjemmesider og som jeg har argumenteret for, kan de begge karakteriseres som bro-
churemuseer med en transmittativ kommunikationsform. Der er derfor endnu en lang vej før museer-
ne kan slippe styringen som afsender til at lade brugerne interagere med hinanden og med museets

indhold. Som jeg har illustreret i mine løsningsforslag, er der dog rig mulighed for, at museerne tager
kontrol og udnytter de nye trends mod lokationsbaserede mobile internetenheder – som for eksempel

GPS-baseret geocaching – det vil kunne bringe museerne i front med udviklingen og samtidig under-
støtte museet som en social begivenhed, hvor brugere kan danne interpersonelle relationer gennem

konversationel kommunikation. Jensens fire kommunikationsmønstre kan bruges som direkte afsæt til

at udvikle kommunikation med IKT som middel. Museerne vil kunne imødekomme den digitale gene-
ration og bevare deres autoritet ved at udvikle deres kommunikation og oplevelser ud fra de fire

kommunikationsmønstre. På den måde kunne aksen spænde over på den ene side at lade museerne
kontrollere kommunikationen over en konsultativ og registrerende interaktion til en konversationel

interaktion i den anden ende af aksen, hvor brugerne vil kunne kontrollere kommunikationen. Muse-
erne har en forpligtelse til at gøre kulturarven relevant for mange forskellige brugertyper, og i et poly-
centrisk samfund er det derfor afgørende, at museerne ved anvendelse af de fire kommunikations-
mønstre udvikler flerstemmige og differentierede oplevelser og sidst men ikke mindst – lytter til og

lærer af deres brugere.