der bragte helt

08 jan der bragte helt

Et glimrende eksempel så man på Viborg Museum, der for få år siden lavede ud-
stillingen om Olsen-banden, der bragte helt nye brugergrupper ind på et ellers

forholdsvis traditionelt museum. En lignende succes oplever vi på Naturhisto-
risk Museum i Aarhus gennem udstillingen ”Frihedens Værksted” om Troels

Kløvedals eventyrlige sejlerliv og møde med verdens kulturer. Mange kender

Troels Kløvedal fra bøger (som er ikke-brugernes tredjestørste interesse), fore-
drag og utallige Tv-programmer. Troels Kløvedal har som en særlig kulturper-
sonlighed igennem årtier haft overraskende stor betydning for mange borgere

overalt i landet. Det er de tilbagemeldinger vi uhjulpet får indblik i via udstillin-
gens logbog, som rigtigt mange mennesker skriver i. Temaet er nærværende og

har betydning for gæsterne, ligesom de relaterer sig til personen, fortællingerne
og værdierne i udstillingen – enten fordi de selv er sejlere eller blot kan se sig

selv i de syv hovedtemaer som udstillingen omhandler: Kærlighed, Frihed, Fæl-
lesskab, Livet, Havet, Eventyret og den livslange nysgerrighed. Hvor Naturhi-
storisk Museums sædvanlige publikum er en kvinde mellem 30 og 50 år med to

børn ved hånden, oplever vi nu et forfriskende supplement af ægtepar, grupper
af private og ikke mindst en stor del erhvervsgrupper. Museets besøgstal er med
den nye udstilling mere end fordoblet.
Relevans er derfor af den allerstørste betydning for at gøre folk nysgerrige og for
at få ikke-brugere til at besøge museerne.
Betydning for den enkelte
Igen kan man tage afsæt i det naturhistoriske. Mindre end en kilometer fra
Naturhistorisk Museum i Aarhus ligger Riis Skov, der som en af landets mest
besøgte skove hvert år gæstes af langt over en million mennesker. Man kan sige,
at interessen for naturen er enorm blandt de mennesker, der lever lige omkring
museet. Men vi ser altså stadig kun en brøkdel af Aarhus natur-nysgerrige
borgere på museet.
Vores bedste bud på forklaringen bag er, at dét folk er interesseret i ikke
udelukkende er en ræv, en blåmejse eller en udstilling om evolution eller om
fødekæder. Dyrene er som sådan ”søde” og ”vigtige” nok, men på museet mister
de på forunderlig vis betydningen, hvis relationen til helhedsoplevelsen brydes.

Dér, hvor dyrene isoleret set har den største betydning, er i den unikke oplevel-
se ude i naturen. Hvis man fx oplever et kuld rævehvalpe, der leger foran ind-
gangen til en rævegrav, kommer tæt på en levende hugorm en forårsdag, eller

oplever admiral sommerfugle i ti tusindental på efterårstræk – det giver en unik
her-og-nu oplevelse, som kan gøre et udsletteligt indtryk. Det kommer vi aldrig
til at kunne matche på et museum. En udstilling skal omhandle noget vigtigt,
der har betydning for den enkelte, noget vi kan relatere os til, noget der rører os
og har betydning i vores liv. En udstilling skal give noget vigtigt at tænke over!
Meningsfulde oplevelser
En anden pointe fra ikke-brugerundersøgelsen er, at museumsbesøget skal være
lærerigt – hvilket står i modsætning til, at nogle af de interviewede påpeger, at
der er en forventning om, at man skal lære noget, og at det er mentalt krævende
at gå på museum. Jeg tror dog, læringspædagogikken er en museal pædagogik,
som mange museer er ved at forlade i større eller mindre grad. Den har sin rod