Birgitte Norlyks hermeneutiske

24 dec Birgitte Norlyks hermeneutiske

tekst og at skrive en tekst er to parallelle og ligeværdige processer. I forlængelse heraf har jeg belyst
Inge Askehave og Birgitte Norlyks hermeneutiske forklaring af kommunikation som interaktion med
det formål at illustrere, hvordan Gadamers begreber om vores horisont og for-forståelser kan anses

som en tavs partner i kommunikation. I Gadamers optik opstår mening, når læseren bringer sine kul-
turelle erfaringer, værdier og forventninger i spil. I en museumskontekst vil det ifølge Søren Pold be-
tyde, at genstandene ikke er interessante i sig selv, men først bliver det, når brugerne møder dem med

deres forskellige forståelseshorisonter. Da mit problemfelt fokuserer på IKT som kommunikations-
middel, har jeg valgt at inddrage Jens F. Jensens udvidede interaktionsbegreb, der knytter sig til IKT.

Denne teori har haft en væsentlig betydning for både min teoretiske undersøgelse og mine konkrete
løsningsforslag. Teorien har givet mig en vinkel til at anskue Web 2.0-kommunikationsformer ud fra,

hvilket har fået mig til at fremføre det synspunkt, at Web 2.0 især er karakteriseret ved to interakti-
onsformer, henholdsvis en registrerende og en konversationel interaktion, som dog i nogle tilfælde

opfattes som én og samme, idet begge former baserer sig på brugerinddraget produktion. Jeg har med
et eksempel fra Brooklyn Museums webkommunikation illustreret, at en registrerende nedefra-og-op

kommunikation placerer afsenderrollen hos brugerne – man kunne kalde den Wisdom of Crowds-
interaktion, hvor flere brugeres uafhængige produktion af indhold sendes til en fælles platform. Den

anden konversationelle interaktion bygger på interpersonelle relationer brugerne imellem, hvor disse
både har kontrollen over produktionen og distributionen af indholdet, hvilket i praksis vil sige gennem

et dynamisk samarbejde eller meningsudveksling om et fælles mål. Nuanceringen af interaktionsbe-
grebet har ligeledes fungeret som et konkret fundament til at udvikle mine løsningsforslag til Holste-
bro Museum og Danmarks Fotomuseum.

En segmentbeskrivelse af den digitale generation
Jeg har sammenfattet en segmentbeskrivelse af den digitale generation på baggrund af Don Tapscotts

og Marc Prenskys karakteristik af den generation, der er opvokset med internet. Inspireret af Kultur-
ministeriets segmentbeskrivelser, der bygger på forskellige typer af brugeres interesser og motivatio-
ner, har jeg valgt at knytte John Falk og Marilyn Hoods karakteristik af museumsbrugeres identitetsre-
laterede motivationer til min segmentbeskrivelse af den digitale generation. Jeg har endvidere skitse-
ret de kompetencekrav, der stilles til den digitale generation for at illustrere, at disse peger på mange

af de samme egenskaber som teorierne om den digitale generation, samt om teorierne om Web 2.0.

Her understreges ligeledes et krav om, at generationen skal kunne reflektere og relatere til andre gen-
nem dialog og interaktion, og derfor er det vitalt, at generationen kan anvende de nye teknologier. I

forlængelse heraf har jeg perspektiverende illustreret, hvordan informationsteknologierne er vigtige
som læringsmidler, idet de repræsenterer helt nye måder at bearbejde og tilegne sig viden på, som er i
overensstemmelse med de kompetencer, som det informationsteknologiske samfund stiller.